Et gammeldags brev./ An old-fashioned letter.

Der er noget smukt ved det gammeldags brev.  Forventningsfuldt at åbne døren ind til et ukendt landskab – et landskab der via ordet bliver et fællesskab.
At se en anden sjæls håndskrift dér på papiret, og en sjæls landskab mellem ordene.

At skrive er jo både en fysisk og en åndelig handling. At formulere sin verden på papir – at give materie til et digt, en fortælling, en idé… Det er en fysisk og kropslig oplevelse, som computerens markør ikke kan hamle op med. Ikke for mig i al fald.

Og i går satte jeg mig ned ved min (nyindkøbte) gamle skrivemaskine. En sådan som min morfar havde engang, men som med årene forsvandt.
For jeg har i længe gået med et halv-færdigt manuskript til en bog, og i weekenden fik jeg  en idé til at forfatte et lille brev. Et brev, der blev sendt afsted i dag.
Hvorhen holder jeg for mig selv lidt endnu. Afventer hvilket svar der kommer tilbage. 😉


There’s something beautiful about the old-fashinoned letter.
It thrilling to stand at the threshold of an unfamiliar landscape – a landscape that, through words, becomes familiar.
To see another soul’s handwriting there, on paper.
And to look into the universe of another life. Written between the lines.

Yesterday I sat down at my (newly bought) old typewriter. The kind that my grandfather owned, but his unfortunately vanished somewhere down through the years.

For a long time, I’ve had this half-finished manuscript lying around and this weekend I had an idea to write a letter.
A letter I sent off today. Where to, remains a secret for now. Awaiting an answer, first.

 

fullsizerender2

 

Join the newsletter

Sign me up for the six-day micro self-care course and also send me the latest news from Heartbased Living by email!

Comments?

%d bloggare gillar detta: